​Få et unikt ophold midt i naturen

Lige i skovkanten af Klosterheden ligger Bike Points Trail House. Det er den perfekte base for store naturoplevelser på cykel, eller til fods.

Sammen med dine venner, din familie, dine kolleger kan du nyde det hyggeligt indrettede Trail House, hvor naturen er trukket helt ind i huset. Giv jer tid til at fordybe jer i et af Danmarks største skov- og naturområder, som byder på varieret natur med masser af dyreliv; fugle, insekter, brølende kronvildt, dæmningsbyggende bævere - og måske er I heldige at se skyggen af ulven!

Området byder på mere end 75 kilometers mountainbike-spor, herunder Danmarks længste sammenhængende spor, med udfordring til både begynderen og den garvede rytter. Løb orienteringsløb, eller snør vandrestøvlerne og gå på opdagelse i det fantastiske skovområde, enten af afmærkede vandreruter eller spring ud i eventyret på egen hånd i den tætte skov og på de utallige stier og skovveje.​ Man kan også bare slappe af og nyde roen i de hyggelige omgivelser.

Priser

Trail House Basic

Fredag-søndag
1-8 personer, 4.500 kr. inkl. strøm + rengøring: 500kr (obligatorisk)
Betales ved bookning med MobilePay på 686747
Eventuelle ekstra ydelser afregnes i forbindelse med opholdet

Lørdag-søndag
1-8 personer, 3.200 kr. inkl. strøm + rengøring: 500kr (obligatorisk)
Betales ved bookning med MobilePay på 686747​
Eventuelle ekstra ydelser afregnes i forbindelse med opholdet

Hverdage
1-8 personer, 1.000 kr. pr. nat inkl. strøm + rengøring: 500kr (obligatorisk)

Vildmarksbad
Inkluderet i weekendophold.
Hverdage, 1.200 kr. for første døgn. Efterfølgende døgn: 150kr

Gør opholdet ekstra godt og let:

  • Sengelinned, 75 kr. pr. pers.
  • ​Vildmarksbad, 1.200 kr. i hverdage uanset antal dage (kun v/overnatning). Vildmarksbad er inkl. i weekendpakker.
  • ​Cykelleje, 250 kr. pr. cykel, pr. dag (pris v/overnatning).
  • ​Guidet cykeltur: Spørg for muligheder og pris.
  • ​Guidet vandretur: Spørg for muligheder og pris.
  • Tur med hestevogn i Klosterheden: Spørg for muligheder og pris.
  • ​Forplejning: Vi kan sørge for indkøb til et fyldt køleskab, I tilbereder selv, når det passer jer.
  • ​Morgenmad, 75 kr. pr. pers. (Min. 4 personer).
  • ​Frokost Sandwich, 60 kr. pr. stk. (Min. 4 stk.).
  • ​Byg-selv-burger menu til grillen m/ pommes, 150 kr. pr. person. (Min. 4 personer).
  • Byg-selv-pizza og bag i pizzaovnen, 80kr. pr. person (Min. 4 personer) eller efter aftale.
  • ​Luksus tapas, 200 kr. pr. person. (Min. 4 personer).

Afbestillingsbetingelser

​Ved afbestilling mere end en måned før opholdets begyndelse returneres 50% af den forudbetalte leje.
Ved afbestilling inden for en måned før opholdets begyndelse returneres den forudbetalte leje ikke.

Muligheder for guidede ture

Vi kender efterhånden det store skovområde som vores egen bukselomme, og vi har derfor fundet de bedste mountainbike-spor og vandreture, som vi med glæde deler med jer på en guidet tur.

Trail House kan også være dit udgangspunkt for at opdage hele Vestjylland. Besøg f.eks. Lemvig, Struer, Ringkøbing, Venø, oplev Vesterhavet, Bovbjerg Fyr, Thyborøn og meget andet.

​TV MIDTVEST besøgte os og vores gæster i påskeferien. Se indslaget her! 

Trail House er indrettet med

  • Fire topersoners soverum (Op til otte personer i alt).
  • Madrasser, dyner og puder. Sengelinned kan tilkøbes.
  • Mulighed for et par ekstra sovepladser med tilkøb af luftmadrasser
  • Tekøkken med køleskab, microovn, kogekedel mm. Adgang til fælleskøkken med komfur og opvaskemaskine.
  • Gas-Grill og pizzaovn til fri afbenyttelse (Benyttes udendørs).
  • ​Opholdsrum med lounge, spisepladser og bar.
  • ​Brændeovn med fri afbenyttelse af brænde.
  • Varmepumpe, strøm er inkl. i prisen.
  • Tørrestativ.
  • Wi-Fi.
  • Udendørsbruser med koldt vand.
  • Skøn sydvendt terrasse med udsigt til skoven.
  • Udendørsmøbler.
  • Bålplads, inkl. brænde.
  • Skønt vildmarksbad inkl. brænde.
  • Adgang til fælles toilet og badefaciliteter.
  • Ruteforslag til cykel og vandreture.
  • Sti direkte til Danmarks dejligste skovområde.
  • Dart, kongespil, raflebægere, ludo.
  • Har du selv cykler med, kan de opbevares inde i et aflåst lokale.
  • Cykelvaskfaciliteter​.