​Vi elsker skoven ♡ Vi elsker hyggen!

”Skovhyggeriet” og ”Bike Point Klosterheden er samme lokation, og de samme mennesker (Helle & Tommy).

Vores passion for skoven startede igennem utallige ture på mountainbike.

Det elsker vi fortsat, men vi elsker også bare at nyde skoven med en vandretur, eller bare finde et roligt sted og nyde fuglesang, dyrelivet og den smukke natur. Hos ”Skovhyggeriet” kan du nyde roen på landet, og altid med skøn udsigt til skoven. Du kan hygge dig med forskellige aktiviteter hos os, eller tage på opdagelse i Danmarks største skov. Du kan vandre, løbe, eller cykle en tur på egen hånd, eller få dig en hyggelig guidet tur af Helle eller Tommy. Vi er klar uanset om det er med vandrestøvler, almindelig cykel, eller mountainbike. Du kan også bare nyde roen hos ”Skovhyggeriet” og hygge dig med de aktiviteter du finder inde som ude. Hos os vil du altid få en personlig betjening, så dit besøg, eller ophold bliver helt unikt.

Kontakt os for at høre nærmere

​Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landistrikterne.

pic

pic

Hvem er vi?

Vi er en stor familie med far Tommy, mor Helle og 3+3 børn - Maja, Andreas, Viktor, Cecilie, Josephine og Oliver. Far har i maaaaange år beskæftiget sig med butiksindretning og mor er ekspert i tal.

Vores voksne børn arbejder eller studerer. Fælles for mor og far er, at vi har en passion for at cykle og hygge os med det. (specielt far?) Vi elsker naturen og elsker den så meget, at vi valgte at blive gift i Klosterheden d. 28.05.16 – En helt speciel oplevelse i en unik natur! Far har længe gået med en drøm om at beskæftige sig med at skabe dejlige oplevelser for andre og har fået en ide. – ”Bike Point Klosterheden”. I 2023 er far gået fuld tid med Bike Point, og i sommeren 2024, blev Bike Point også til "Skovhyggeriet"

1

Hvad er Klosterheden?

Klosterheden er Danmarks største skovområde og rummer alle slags terræner - skov, bakker og hede. Der er et rigt dyreliv med alt, hvad man kan forestille sig, helt fra de mindste insekter, til de store brølende kronhjorte. Er vi heldige, så ser vi også Ulven, som også findes i vor skov et sted. Der er mere end 250 bævere, som det tydeligt ses på træerne omkring de sumpede områder, som bæverne befinder sig i. Træerne ligger nogle steder som et spil mikado, efter bæverne har haft tænderne i dem. Det er en stor oplevelse at se med egne øjne.

Vi ser ofte vildt på vore ture og sammen med den gode motion og friske luft er det ren terapi for krop og sjæl. Det er SÅ fedt!.

I Klosterheden er vi også beriget med masser af fedt MTB spor. Blå rute er en af Danmarks 10 spir og med den 50km lange rute er det en udfordring for enhver. Mindre kan også gøre det, så den halve blå rute er også et oplagt emne for en god tur i skoven. Udover det har vi masser af ”Cup-spor”/baner som udfordrer de fleste, uanset niveau. Kort sagt, så kan vi tilbyde ruter for alle.

Man kan også sagtens cykle i Klosterheden på en almindelig cykel på skovens mange skov- og grusveje.

Der er ligeledes en masse vandrerruter, men du kan også gå på opdagelse på egen hånd.

Sådan gør I/vi hos Bike Point Klosterheden!

Åbningstider Skovhyggeriet/Bike Point:

Man-søndag: 08.00-21.00 *selvbetjening - udvidet åbningstider ved arrangementer.

*Selvbetjening betyder, at man altid kan benytte Skovhyggeriets faciliteter m/Café, "Loftet", "Togvognen" omklædning, toiletter og gårdhave m/grill mm. Der må optændes i brændeovnen i Loungen, hvis man ønsker det. Der er altid selvbetjening af kaffe, the, øl og vand. Alt betales via MobilePay. Man behøver kun at have årskort, eller betale ”dags-kort” hvis man benytter omklædningsrum, brændeovn og cykelvask. Besøg er naturligvis gratis - se mere under ”dags- og års-kort”

Ansvar:

Al færden hos Bike Point, i vore faciliteter, på veje og i skoven ifm. med cykelleje, arrangementer, guidede ture er på EGET ansvar. Bike Point fraskriver sig et hvert ansvar ifm. skader osv. som sker ifm. arrangementer hos Bike Point.

Der kan opkræves erstatning hvis medlemmer/brugere laver skader eller hærværk på Bike Point´s cykler og faciliteter.

Ved misligholdelse af Bike Point´s husregler kan et ”medlem” bortvises uden varsel og der tilbagebetales IKKE ”årskort gebyr”, cykelleje eller andet.

Husregler: (der er ikke mange, men dem der er, overholder vi!) ?

  • Vi overholder alle færdselsregler i trafikken
  • Vi overholder alle regler for færdsel i skoven
  • Vi bruger cykelhjelm
  • Vi viser hensyn til andre i skoven
  • Sker der uheld hos Bike Point, på vejen eller i skoven, så hjælper vi hinanden
  • Vi rydder op efter os selv. Både hos ”Bike Point” og i skoven

Betaling:

Alle betalinger skal være kontant eller via MobilePay på nr. 686747
Alle priser er inkl. moms.​

God fornøjelse hos Skovhyggeriet, Bike Point og i Klosterheden!​